Guidede, gratis meditationer:

Et af de første skridt ind i at mærke sig selv og slippe den daglige kontrol lidt, kan være at lytte til guidede meditationer. En guidet meditation er en meditation, hvor en stemme snakker og giver din hjerne lidt at arbejde med undervejs i meditationen. Det kan nemlig være svært for hjernen at være stille de første mange gange, man forsøger at meditere.
Derfor kan en stemmeført meditation hjælpe. Dem finder du lige her på siden, nedenfor. Der har du en lille række gratis meditationer indtalt af mig. De er alle egnede til at blive lyttet til, imens man ligger ned, med et tæppe over og en pude under nakken.
Du kan vælge enten at lytte til dem her på siden, eller downloade dem.

Vil du hellere meditere ved fysisk fremmøde kan du deltage i en gruppe-meditation med tilhørende gruppe-healing, som jeg afholder 1 x hver måned, forår og efterår.
For mere info, kan du her.

Varighed: 9.13 min.

Meditation for dyb ro, healing af smerter og tankemylder:

Meditationer giver mulighed for at slappe så meget som muligt af. Når kroppen slapper af, er der en bedre blodgennemstrømning, som giver bedre transport af affaldsstoffer til lever og nyrer, så de kan skilles ud. Nervesystemet er beroliget og kan slippe sit tag i muskler, bindevæv og hud. Tankemylderet er formindsket, da fokus har været et andet sted udenfor kroppen og hjernens aktivitet.
Derigennem kan man opleve en lindring i smerter, tankemylder og føle en balancering af kroppen.
Hvis du har brug for det, er det denne meditation, du bør lytte til. Husk at drikke væske før og efter, så cellerne kan arbejde.

Varighed: 19:07 min.

Varighed: 8:30 min.

Meditation til afbalancering af dine chakra:

Når du ønsker at lytte til denne meditation, er det en fordel, at have drukket godt med væske, så din krop er hydreret. På den måde, får man mest ud af meditationen.
Er du ikke hjemmevant i de 7 hoved-chakra, har du en oversigt lige nedenfor. Chakra er små hjul i kroppen, som generer energi til kroppen, på hver sin måde. Deres energi flyder ud i auraen og deres farver kan være synlige i den ydre aura for det trænede øje. Den aura der ligger tæt til kroppen (3-5 cm ud fra kroppen) er stadig lys/grålig.
Hvert chakra støtter forskelligt i vores liv, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at ens chakra er i nogenlunde balance. De kan have det skidt, når vi bliver pressede i forskellige livssituationer og de bliver ligeledes påvirkede af chok, sygdom og dårlig livsstil.
Denne meditation giver dig mulighed for at få fokus på de ting som belaster dig, og få dine chakra tilbage på plads og i balance.

Varighed: 29:00 min.

Chakra placering
Viser hvordan chakra’er er placeret på kroppen og hvordan de flyder ud i aura’en

Åbninger; for deltagere til cirkeltræning og andre nysgerrige:

En åbning betyder, at du åbner dit energifelt op for at mærke tilstedeværelsen af din skytånd, kære afdøde og dine guider, så de kan nærme sig dig og give sig til kende i din bevidsthed. Du vil også kunne mærke universets kraft og kærlighed. Vores skytsånd, afdøde og vores guider bruger hele vores sanseorgan, og de kan give sig til kende ved, at vi mærker dem, får en følelsesmæssig reaktion, eller ligefrem ser eller hører dem.
Kommunikation fra dem, eller universets kraft, forgår som regel uden ord, men dukker op som en viden i vores hjerne.
Åbningerne nedenfor er sikre at lave alene, også selv om man ikke er øvet i det spirituelle felt.

Åbning – møde med min skytsånd:

Dette er en åbning til den anden side, så du kan møde din skytsånd.
Den adskiller sig fra en meditation da du her åbner op for den andens side energi.
Denne energi-åbning sker i lys og kærlighed så du med tillid læne dig ind i det guidede møde imellem dig og din skytånd. Skytånden, som også kan kaldes skytenglen, følger os fra vi bliver født til vi dør. Et møde med din skytånd giver dig en fornemmelse af vedkommendes energi, som måske endda er velkendt. Under åbningen er der mulighed for vidensudveksling. Måske sker dette ikke første gang du lytter til åbningen, men hen ad vejen, vil du være bedre til at være til stede i energien og kunne tage imod. Du kan lytte til den daglig, eller når det passer dig.
En åbning kræver også en lukning, hvilket er i den sidste del af lydfilen. Hvis du en dag bliver forstyrret imens du lytter til åbningen og ikke får afsluttet lydfilen, er det en god ide, at du lytter til de sidste minutter af lydfilen, så snart du har mulighed for det, for at blive lukket igen (fra 14:08 og frem til slut).

Varighed: 16:16 min.
(Denne meditation har baggrundslyd af et vindspil og blæst fra tid til anden)

Åbning & lukning til daglig praksis, også kendt som “at sidde i energien”:

Når vi ønsker at sidde i energien, kan det i begyndelsen være svært at gøre det helt uden hjælp. Derfor har jeg lavet disse 2 lydfiler til dig, som en guidet hjælp.
Disse 2 lydfiler skal bruges sammen.

Den første åbner dig. Du vil så kunne sidde i energien, og lade det komme til dig, som du har brug for. Det kan være healing. En fornemmelse af selskab.
Den anden vil lukke dine energier igen og efterlade dig klar til resten af dagen, når du er færdig med at sidde i energien.
Når vi sidder i energien via daglig praksis, giver vi den anden side mulighed for at komme os nær. Vi har så at sige telefontid med den anden side jævnligt, og vi har derfor ikke behov for at åbne spontant op i vores daglige liv. Spontan åbning, eller manglende lukning, kan give os en tilstand, der hurtigt kan dræne os for energi; især i selskab med andre på arbejdspladser eller derhjemme.
Med tiden vil daglig praksis lære os den anden sides energi at kende og vi vil kunne bruge dette rum, til at bede om healing til os selv, møde kære afdøde eller vores skytånd og guider. Hver åbning/ lukning træner vores spirituelle “muskel” og gør vores intuition stærkere.

Åbning, varighed: 5:05 min.

Lukning, varighed: 1:47 min.